Det første, der sker, når man får Sony Xperia Z1 i hånden er, at man bliver imponeret over dens design.
Den er godt nok pæn. Bagsidens sorte, glas-agtige overflade får én til at tænke på fine designermøbler og Steinway-flygeler, og den sølvfarvede kant giver den det strømlinede, skandinaviske B&O-look, som mange stræber efter, men kun få opnår.




























