To storme på to måneder og en række skader på diverse biler, huse og tage - men ifølge Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, var Bodil ikke nær så slem dagen derpå som oktoberstormen Allan.
I slutningen af oktober registrerede Tryg Forsikring 27.000 skader som følge af Allans raseren. Det tal ligger noget over, hvad man på nuværende tidspunkt forventer sig af Bodil, der indtil videre har resulteret i 1.000 anmeldelser hos Tryg. Et tal der dog stiger time for time i løbet af i dag.


























