Brætspil handler ofte om at sidde musestille og gruble klogt over næste træk. Men der findes de alternativer med spil, der pisker spillerne ud på gulvet og helt op på tæerne, når der skal motioneres om kap og laves øvelser mod enten tiden eller modspillerne.
Mordmysterier og spøgelsesspil: Fordriv efteråret med nye sjove brætspil Dog er kvaliteten og udvalget af bevægelsesbaserede brætspil ikke slående høj, og mange af spillene falder direkte i levertranfælden og lugter langt væk af påtvungen motion i stedet for motionerende morskab. Det er spil, hvor visionerne er lydefrie, men de bliver for mekaniske og for lidt spontane og usjove i praksis. Men meget kan reddes alene ved samværet og rammen for spillene, for deres succes afhænger i høj grad af, hvordan de voksne introducerer og afvikler dem.































