Jeg er lige flyttet ind i min nye lejlighed med et ret kæmpestort vindue, der giver lys både til køkkenet og spisebordet.
Når man flytter ind i en ny lejlighed, skal man altid lige orientere sig, hvor lyset kommer fra, og hvordan det ændrer sig i løbet af dagen. Her vender vinduet mod vest på fjerde sal, så der er rigtig meget himmel og udsigt over tagene, altanerne og de forskelligfarvede huse. Det havde faktisk en rigtig stor betydning, da jeg besluttede mig for at købe lejligheden. At vinduet lukker byen ind, giver liv til rummet, og at jeg kan følge med, selv om jeg er indenfor og langt over gaden.



























