Lyt til artiklen
Hver gang jeg ser det tændte stearinlys i min Georg Jensen-stage, gribes mit øje. Den er uendelig smuk, og øjnene glider med det samme op og ned ad stagens former. Der er noget helt særligt ved lyset, når det står der, og jeg kan blive ved med at kigge på det.
Der er en eller anden skønhed i flammen, som får én til at se. Det fanger tanken og får os til at koncentrere os om nuet og søge sammen. Især vi danskere har jo virkelig taget det levende lys til os; da jeg boede i Storbritannien, mente de nærmest, at man brændte huset ned med tændte stearinlys.
