Og det sker i disse dage og uger – bladene daler, drysser, blæser, vælter ned fra buske og træer overalt. De fleste steder er det et smukt syn, men i byerne og parkerne og mange af haverne og på kirkegårdene er visne blade forbudt, og der bruges en ikke ringe mængde energi på at fjerne dem. De rives og fejes og støvsuges, puttes i sække, læsses på trailere, vogne og lastbiler og køres på genbrugspladser. Det er et ufatteligt spild af ressourcer. Det pæne, velordnede velfærdssamfund fra en af dets værste sider. På linje med madspild.
Jeg/vi kan ikke gøre noget ved alt det kommunale, som kører sit eget løb, overholder regler og til enhver tid tilgodeser borgeres og vælgeres ønsker om orden i tilværelsen. Men i haverne bestemmer vi selv, og hermed kommer mit årlige opråb:
