Jørgen Jørgensen: I denne milde vinter har vi kun haft afmålte besøg af få musvitter og en enkelt rødkælk i vores mejsekugler. Men vi glæder os, når de kommer. Forleden, i skumringstiden, blev mejsekuglerne pludselig invaderet af 15-20 sortmejser (ifølge fuglebogen). De var der højst et par minutter, og væk var de, og de er ikke set siden. Vi kan ikke mindes, at vi nogen sinde har set sortmejser her i vores rækkehushave i Vangede. Er sortmejsen en fugl, der strejfer i flok?
PS. Mejsekuglerne smelter vi ind i kogler, så det grønne plastik undgås.




























