Jeg tager ikke på vinterferie, aldrig. Men lige nu sender jeg mine agapanthus, geranier, citronverbenaer, chokoladeblomster plus fuchsiaen fra Seven Arrows på deres faste vinterferie i sommerhuset, ca. 100 meter fra terrassen og trapperne, hvor de har stået og pyntet hele sommerhalvåret.
Det er elementært. Næsten alle haveejere har potteplanter i stor stil, og mange af dem er af den skrøbelige slags, der ikke tåler frost. De skal overvintres frostfrit, for ellers dør de.




























