Forbrugerklagenævnet har netop fritaget en computerejer for at betale et undersøgelsesgebyr på 1366 kroner, som butikken indkasserede for at åbne skærmen og konstatere, at den var flækket.
Mange forbrugere føler sig bondefanget til at betale høje gebyrer, for at forretningerne skal undersøge produkter, der ikke virker. Den problemstilling kan mærkes i Forbrugerstyrelsens Hotline. Men reglerne på området er klare.
Oftest er problemet, at butikken glemmer at fortælle dig tydeligt, at det koster et gebyr at få varen undersøgt, hvis fejlen viser sig at være din og ikke deres.



























