I den første amerikanske retssag om ulovlig download af musik fra internettet er en enlig mor fra Minnesota blevet idømt en bøde på 220.000 dollar (knap 1,2 millioner kroner) for at have delt 24 sange på et fildelingsnetværk.
Den 30-årige kvinde blev den første blandt de mere end 26.000 personer, der er blevet sagsøgt af verdens største pladeselskaber for fildeling, og som har afvist at betale en bøde på nogle få tusinde dollar.
I stedet for at indgå forlig bragte hun sagen for retten.




























