Film så billige, at de næsten er gratis. Sådan lyder tilbuddet fra en ny internetside, der åbnede for godt en uge siden.
Internetsiden zml.com hører angiveligt hjemme i Rusland og har et nærmest gigantisk katalog af film, der sælges helt ned til 10 kroner. Adgang til de mange film kræver blot, at man er i besiddelse af at visakort og en internetforbindelse.
Eneste problem er bare, at danskere, der bruger tjenesten, meget vel kan være i gang med at bryde loven, lyder meldingen fra Antipiratgruppen, der nu vil forsøge at få danskernes adgang til siden lukket, skriver Urban.




























