Internettet skal udvikle sig og vokse på markedsvilkår og med så lidt regulering som muligt.
Men der vil blive brug for, at markedet tilpasser sig forbrugernes stadigt voksende krav, mener Videnskabsminister Helge Sander, som i dag drøftede Internettets fremtid med blandt andet Dansk Industri og EU-komissær for tele-området Viviane Reding.
»Brugerne af internettet har hurtigt voksende krav. Denne eksplosion i trafik fører til flaskehalse. Derfor står vi over for et markant ændret miljø for priser og infrastruktur«, sagde Helge Sander.




























