I efteråret havde den samme person held med at snyde adskillige personer på auktionssiden QXL for i alt over 100.000 kroner.
I disse dage tygger Forbrugerombudsmanden på, om QXL på grund af sit sikkerhedsniveau har medansvar for det omfattende bedrageri. QXL fastholder selv sin uskyld i sagen og peger på sidens sikkerhedsforanstaltninger. »Hvis man benytter sig af de værktøjer, vi stiller til rådighed, er der gode forudsætninger for at opnå en god og sikker handel. Vi gør vores, men vi kan ikke kontrollere, hvad den enkelte bruger vælger at gøre«, siger kommunikationschef Hanne Kristine Larsen. Valgfri depotløsning Hun fremhæver QXL’s betalingssystem, Moneybookers, som brugerne kan vælge at benytte. Det er en depotløsning, der indefryser købesummen, indtil varen er leveret.




























