Otte teleselskaber brød loven, da de reklamerede for billigt bredbånd uden at fortælle kunderne hele sandheden om abonnementerne.
Som det første selskab har Telmore afsluttet sagen med forbrugerombudsmanden, og selskabet har accepteret at betale 100.000 kroner i bøde for reklamefejlen.
Telmore havde annonceret med den månedlige abonnementspris for bredbånd uden at oplyse, at der også var et oprettelsesgebyr forbundet med at tegne abonnementet.




























