En hukommelseskort-læser med mulighed for at læse helt op til 61 forskellige hukommelseskort har vundet en test i MetroXpress.
Vindermodellen hedder 'Trust 61-in-1 USB2 Card Reader CR-1610p' og udmærker sig ved at kunne håndtere korttype-formater som SecureDigital, CompactFlash, MemoryStick og SmartMedia i forskellige afskygninger.
Hukommelseskort bruges for eksempel i digitalkameraer til at lagre billeder. Når billederne så skal overføres til computeren, kan det ske enten via et kabel eller ved at tage hukommelseskortet ud af kameraet og sætte det i en kortlæser.




























