Telekoncernen TDC er kommet i søgelyset hos forbrugerombudsmand Henrik Øe som følge af fejlagtig annoncering i et halvt års tid frem til marts i år.
Ombudsmanden har kritiseret TDCs annoncer, meldt dem til politiet og indstillet til, at selskabet får en bøde på 100.000 kroner.
TDC erkender sin brøde. Fejlen fra selskabets side har været, at man ikke oplyste mindstepriser tilstrækkeligt tydeligt på annoncer for mobiltelefoner med abonnement.




























