Fordommen om iPhone-programmer er, at de kun kan gøre telefonen til en 4.000 kroner dyr lommelygte.
I virkeligheden er markedet for brugerskabte programmer blevet så modent, at iPhone kan blive et uundværligt værktøj til at løse hverdagens rutineopgaver.
Du kan få en virtuel løbemakker, en overbærende læsemakker eller timevis af gratis underholdning lige ned i lommen. Eller du kan se boliger til salg i nabolaget, blive påmindet om dine yndlingsprogrammer i fjernsynet og sågar bruge iPhone som hurtig scanner.




























