Svenske forskere går med en ny undersøgelse imod en udbredt teori om, at den vold man begår i computerspil afføder aggressivitet og voldshandlinger i virkeligheden.
Forskerne har med udgangspunkt i komplekse spil, hvor der kæmpes i løse hold, undersøgt, hvad der egentlig sker, når vi begår virtuelle voldshandlinger. De har tilbragt utallige timer på at observere spillere og på selv at spille de online spil. Det skriver videnskab.dk.




























