Apple, der netop nu holder pressekonference i forbindelse med åbningen af sin WWDC-konference i Moscone West-centeret i San Francisco, har netop skruet op for skærmkvaliteten på sine bærbare maskiner.
Rygterne var løbet forud om, at den Retina-skærmtype, som man kender fra iPad og iPhone, og som har en væsentligt større skarphed, end vi er vant til fra computere, ville blive standard i Apples MacBook-maskiner.
LÆS OGSÅ I aften lancerer Apple en ny offensiv i mobil-krigen
Sådan gik de ikke helt, men Retina-skærmen landede dog i den nyeste generation af topmodellen MacBook Pro. Og den landede med et brag.
For Apple har også skruet op for opløsningen på de nye skærme, sådan at man nu kan få 2880x1800 pixels på sin laptop-skærm.
Se tv i HD og gå på nettet samtidig
Til sammenligning er en fuld HD-skærm på 1920x1080 pixel. Med andre ord har de nye computerskærme halvanden gang så mange pixels på skærmen som de HDTV-skærme, de fleste har stående i stuerne.
Eller sagt på en anden måde, man kan have en fuld HD-film kørende på skærmen, og der vil stadig være plads til at gå på nettet ved siden af.
Ud over forbedringer på skærmen opgraderede Apple også hele sit sortiment af laptop-computere indvendigt, sådan at de nu er hurtigere over hele linjen.
fortsæt med at læse




























