De løbende omkostninger ved at se tv i Danmark stiger og udgør i dag i sig selv det dobbelte af, hvad danskerne i gennemsnit bruger på køb af fladskærme set over en periode.
Men efter at det nu er blevet lovpligtigt at energimærke fladskærme på samme måde som køleskabe og vaskemaskiner og synliggøre det for forbrugerne i butikken, er der kommet mere fokus på fladskærmenes energiforbrug, og nu har organisationen SEAD (Super-efficient Equipment and Appliance Deployment) kåret verdens mest strømsparende fladskærm.



























