Nu kan du få fingre i Googles intelligente brille, Glass. Men der er et par udfordringer, du lige skal klare først.
Det er Google-stifteren Sergey Brins passionsprojekt. En intelligent brille med et kamera og en skærm, der hele tiden viser brillebæreren informationer om virkeligheden i en konstant strøm, og som fungerer med talekommandoer.
Projektet, som Google har udviklet på i flere år nu, hedder Glass. Og nu kan helt almindelige mennesker købe dem.
Køb kræver kreativitet
Hvis de altså har råd og er originale nok. For Google skal først og fremmest have næsten 9.000 kroner for den tynde brille. Og før, du overhovedet kan få lov til at betale, skal du bevise, at du er værdig til at købe og bære brillen. Google vil have dig til at tænde for dine kreative hjerneceller.
Google vil lave din arm om til en touchscreen
For at få lov til at købe brillen, skal du nemlig komme med et godt forslag til, hvad du kan bruge brillen til. Det skal ikke være hvad som helst. På den nationale, amerikanske radiostation NPR blev det for eksempel afvist torsdag morgen, at Google ville sælge en brille til nogen, der blot ville optage kattevideoer med den.
I forbindelse med dette nye tiltag, har Google annonceret lidt mere om, hvad Glass rent faktisk kan. Det er endeligt lykkedes for dem at filme ’inde i’ brillen, så man kan se, hvad der sker på den lille skærm over ens højre eller venstre øje.
Informationer lige ind i øjet
Her kan man blandt andet se, at Glass kan levere navigations-informationer, der bliver placeret ’oven på’ virkeligheden. Med andre ord, når du kører ud af landevejen, kan Glass vise dig på selve vejen, hvor du skal du dreje. Du kan naturligvis også bare optage noget video og streame det til nettet, så verden kan se, hvordan du ser verden.
LÆS OGSÅ Google dropper kampen om de 'forbudte ord' i Kina
Glass fungerer også sammen med Google Now, Googles nye system, der prøver at forudsige, hvad du gerne vil have at vide, før du beder om det. På den måde kan du ikke bare få påmindelser op på inderskærmen, men hvis du er i et bestemt område, og det er omkring det tidspunkt, du plejer at spise på, kan Google Now automatisk foreslå spisesteder, hvor du befinder dig. Lige ind i øjet.
Hvis du synes, Google Glass ligner et brillestel uden glas – hvilket jo er ironisk, når projektet hedder Glass – så er det rigtigt observeret. Idéen er nemlig, at du kan sætte den uden på briller, du allerede har, hvad enten det er solbriller eller almindelige briller.
Hvis du vil prøve kræfter med Google Glass og både har originale idéer og penge nok kan du klikke ind HER.
Google har dog også lavet en video, der viser os, hvad Glass kan gøre. Den kan du se HER.
fortsæt med at læse




























