Efter mange år med gætterier og lækager, er Microsoft nu klar til at vise den næste Xbox frem. Det sker 21. maj i Microsofts hovedkvarter i Redmond uden for Seattle i USA.
De fleste, der følger med i den slags, havde forventet, at Microsoft ville vise den nye Xbox frem før spilmessen E3 åbner portene i Los Angeles til juni. Disse spekulationer fik yderligere liv, da konkurrenten Sony tidligere på året besluttede sig for at lukke en smule op for posen, der indeholder nyt om PlayStation 4.




























