Den amerikanske regering har nu indført et forbud mod at distribuere tegningerne til at printe en fuldt funktionsdygtig plastikpistol, som blev gjort tilgængelig på nettet i denne uge.
Men forbuddet kommer, efter at omkring 100.000 brugere allerede har downloadet opskriften, som kan instruere en 3D-printer til at printe pistolen.
I strid med våbenkontrollov
Printopskriften blev offentliggjort på den amerikanske organisation, Defence Distributeds hjemmeside, og det amerikanske Udenrigsministerium har nu skrevet til folkene bag hjemmesiden, at udbredelsen af printopskrifterne sandsynligvis er i strid med den amerikanske våbenkontrollov.
Men selv om hjemmesiden nu har fjernet opskriften, er det uklart, om det vil hindre folk adgang til dem nu, fordi kopier af printopskriften lige nu oploades af mange til fildelingssider som The Pirate Bay.
Og The Pirate Bay har ikke tøvet med at videredistribuere links til downloadsider til andre fildelingstjenester, så opskriften nu er tilgængelig for mange mennesker.
LÆS ARTIKEL
Opskrift på 3D-printet pistol afsløres i denne ugeDefense Distributed oplyser, at de fleste af de 100.000 downloads er blevet foretaget af amerikanere. De fleste udenlandske downloads er sket i Spanien, Brasilien, Tyskland og Storbritannien.
Folkene bag hjemmesiden og organisationen Defence Distributed har selv printet pistolen ud. De kalder den The Liberator. På grund af det særlige plastik, der skal kunne modstå det kraftige tryk under affyringen af pistolen, kræver udprintningen dog en 3D-printer, der i dag koster små 50.000 kroner. Printeren blev købt i netbutikken eBay.
Et af de store problemer med 3D-printede våben er, at de er lavet af plastik. Kun slagstiften er af metal, og derfor er de svære at opdage for eksempel i en sikkerhedskontrol i en lufthavn, fordi pistolen kan skilles ad i mange dele.
Ny trend: Gå ned i butikken og print i 3DDen amerikanske myndighed, der skal hindre spredning af amerikansk våbenteknologi til andre lande, The Office of Defense Trade Controls Compliance, krævede af Defense Distributeds grundlægger, Cody Wilson, at han fjernede opskriften, indtil han kunne bevise, at han ikke havde brudt loven om eksport af våben til udlandet ved at give mennesker uden for USA adgang til at downloade pistolopskriften.
»Vi er nødt til at overholde loven«, var Cody Wilsons reaktion over for det amerikanske nyhedsmagasin Forbes på kravet fra myndighederne.
Amerikansk pige får printet et sæt nye armeMen han tilføjede, at han bød regeringens intervention velkommen, da den kastede lys over problemet med at hindre spredningen af 3D-printede våben.
I USA er det lovligt for hvem som helst at printe en fuldt funktionsdygtig pistol ud, men det kræver en tilladelse af sælge den til andre.
fortsæt med at læse



























