It-fadæsen hos politiet, hvor hackere har haft held til at hente et stort antal personfølsomme oplysninger, herunder tilsyneladende også cpr-numre, får Forbrugerrådet til at efterlyse en bedre indsats for at hjælpe danskere, hvis persondata stjæles og misbruges.
»Man kan bruge de oplysninger på forskellig måde. Vi har set eksempler på, at folk opretter telefonabonnementer eller bestiller varer i andres navn, hvor der så begynder at komme regninger for blandt andet it-produkter«, siger seniorjurist Anette Høyrup.




























