Hvis du er Apple-bruger og skal ringe til en anden Apple-bruger, kan du bruge FaceTime. Det er gratis – det eneste, du skal betale for, er internetforbindelsen.
Sådan gør du:
1. FaceTime er installeret som standard i alle nyere versioner af styresystemet i iPhone og iPad. Tjek derfor, at du har FaceTime på din enhed, eller om du først skal opdatere den ved at koble den til en pc med iTunes på. 2. Tjek din internetforbindelse. FaceTime virker p.t. kun på trådløse netforbindelser, og jo hurtigere din netforbindelse er, des bedre bliver videoopkaldets kvalitet.






























