En hær af frivillige fra hele verden har sammen skrevet klodens største leksikon, Wikipedia, og de søger konstant efter fejl og mangler i artiklerne om alt fra tyske komponister til islandske sagaer.
Det er også nødvendigt, for det brugerskrevne leksikon er ikke altid en troværdig informationskilde. På Wikipedia kan man læse fup-artikler om fiktive krige, lande og personligheder, og nogle gange kan der gå flere år, inden de falske artikler bliver opdaget.


























