Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste vil med et udskældt lovudkast udvide sin overvågning af nettrafikken i offentlige myndigheder. Men spiontjenesten kan ikke få adgang til Guds hus.
Som det eneste ministerium har Kirkeministeriet og dermed folkekirken sagt direkte fra over for at blive koblet på den statslige varslingstjeneste for internettrusler, GovCert, der hører under Center for Cybersikkerhed.




























