Vores mobiltelefoner har gennemgået en kæmpe forandring over de sidste ti år.
Med smartphone-invasionen har vi fået en hel lille computer ned i håndfladen, der kan hjælpe os med at holde styr på mange ting i vores liv. Men en enkelt funktion har ikke udviklet sig ret meget: Telefonbogen. Bortset fra tilføjelsen af stemmestyring og integrationen af sociale medier, fungerer vores kontaktlister stadig som i halvfemserne.




























