Forældre til unge kan have en tendens til at tro, at de unge har styr på alt, når de færdes på de sociale medier. Det tror de unge også selv, viser en undersøgelse fra ekspertudvalget for Børn, Unge og Markedsføring.
Men undersøgelsen viser også, at det ikke passer. Når man viser børn og unge eksempler på kommerciel omtale og reklamer fra bloggere, så forventer de, at der er tale om bloggernes personlige meninger om en t-shirt, taske eller andre produkter.




























