Der kan være mange forskellige grunde til, at man gerne vil skjule sine private filer på sin computer. Det behøver slet ikke at være af frygt for hackere eller nysgerrige efterretningstjenester, at man gerne vil beskytte sine filer.
Det kunne jo for eksempel også være noget så enkelt som at gemme en liste over gaver til børnenes fødselsdage på en computer, som også bliver brugt af selv samme børn. Herunder kan du se, hvordan du kan gøre dine filer hemmelige i Windows.


























