Hvis du tror, smarturs-bølgen er ved at nå toppen, så kan du godt tro om igen. I hvert fald, hvis man skal vurdere det efter, hvad der bliver vist frem lige nu i Berlin, hvor den store forbrugerelektronikmesse IFA finder sted.
Her vælter det ud med smarture i lange baner, akkurat som det gjorde ved årets anden store teknologimesse, CES tilbage i januar. Mange havde nok ventet, at lanceringen af Apple Watch ville lægge en dæmper på begivenhederne, men det modsatte synes at have været tilfældet.




























