Der var tre bogstaver, der dominerede den netop overståede forbrugerteknologi-messe CES i Las Vegas: HDR. Hvis ens interesse havde noget som helst med tv at gøre, kunne man knapt vende sig nogle steder hen uden at få øje på de tre bogstaver, der står for High Dynamic Range.
De tre bogstaver kommer til at stå på de tv-apparater, vi køber i fremtiden. Til at starte med vil de tv, der understøtter HDR, være for feinschmecker-publikummet, men hen over de næste få år vil de finde vej til stuerne hos langt de fleste mennesker.






























