De store tech-giganter skal åbenbart have hver deres virtuelle assistent. Apple har Siri til iPhone og iPad, Microsoft har Cortana til Windows og Windows Phone, og Amazon har Alexa på deres tv-bokse og den trådløse højttaler Echo.
Google Assistant forstår sammenhængen
Nu har Google så også fået en virtuel assistent, men dog uden et fancy navn. Den hedder bare Google Assistant. Assistenten er en videreudvikling af Google Now, der allerede hjælper mange Android-brugere med at planlægge deres dage, undgå den værste trafik eller huske at se en serie i fjerneren.
Google Assistant kan dog noget mere, og er til stede mange flere steder. Allerede ved lanceringen vil Google Assistant kunne bruges på samme måde som først Cortana kunne det og siden Siri, nemlig ved at forstå den kontekst, du spørger i. Og det hele kan foregå med stemmestyring.




























