Computerspilsafhængighed skal anerkendes som lidelse

Lyt til artiklen

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vil i 2018 kategorisere afhængighed af computerspil som en psykisk lidelse.

WHO kategoriserer afhængigheden således:

»Adfærden er af tilstrækkelig alvorlighed, at det resulterer i markant svækkelse i personlig, familiær, social samt andre vigtige områder. Adfærden kan enten være løbende, episodisk eller tilbagevendende«, skriver WHO i sin definition.

WHO's beslutning overrasker Michael Bay Jørsel, der er centerleder ved Center for Ludomani.

»Jeg er egentlig overrasket over, at WHO ønsker at anerkende det, fordi der er mennesker der har computerspil som en sport, så jeg mener, at der er et problem med definitionen«, siger han.

På nuværende tidspunkt behandler Center for Ludomani ikke for lidelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her