»Goddag, min herre. Jeg hedder John, og jeg ringer fra Microsofts it-support, fordi jeg kan se, at din computer er blevet overtaget af hackere i Rusland«, lyder det fra en mand med en venlig stemme, da jeg tager telefonen. Han taler engelsk med en kraftig indisk accent, men nummeret, der ringer, er et dansk mobilnummer.
»Er du sikker på, at min computer er blevet hacket af russere?«, spørger jeg undrende.