Kom i gang med skaldyrene

Lyt til artiklen

Katrine Klinken: Skaldyr.
Politikens Forlag, 160 sider
250 kroner.



Østers fra Limfjorden ryger til Spanien, danske blæksprutter bliver også eksporteret til Syden, krabberne lader vi vores børn fange i røde plastikspande og smide ud igen, og de milliarder af hjertemuslinger ved danske kyster får lov til at blive, hvor de er, trygt gravet ned i sandet.

Vi danskere er rigtig dårlige til at spise de mange skaldyr, der er i vores farvande, så man kan ikke andet end juble over, at kogebogsforfatter Katrine Klinken har givet danskerne den første dedikerede kogebog til skaldyr, i hvert fald i nyere tid.

’Skaldyr’ hedder Katrine Klinkens bog, der indeholder 75 opskrifter fra både det klassiske og det moderne skaldyrskøkken. Fra den klassiske rejemad med mayo, svensk krebsegilde med dild og krabbeklør med dressing til lune glaserede øster med spinat og hollandaisesovs, skaldyrsgumbo og malaysisk laksa.

Et afsnit handler om at spise skaldyrene rå (kammuslingetatar, f.eks.). Et handler om supper (f.eks. suppe af strandkrabber fra ungernes plastikspand). Et handler om salater med skaldyr og et om retter med både skaldyr og landdyr.

F.eks. smukke klassikere som muslinger med chorizo og paella med kylling og blåmuslinger.

Der er masser at lade sig inspirere af i Klinkens ’Skaldyr’, der demonstrerer, at der er mere ved skaldyr end moules frites og kold rejesalat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her