Julen har englevinger: Vores bevingede julekultur har dybe rødder

englebørn. Englene i bunden af Rafaels maleri ’Den sixtinske madonna’ kender vi fra glansbilleder, tryk på tøj med meget mere. Billedet blev malet i 1512-13 til kirken San Sisto i Piacenza og blev senere solgt til Dresden. Foto: Raphael Sanzio/IIM
englebørn. Englene i bunden af Rafaels maleri ’Den sixtinske madonna’ kender vi fra glansbilleder, tryk på tøj med meget mere. Billedet blev malet i 1512-13 til kirken San Sisto i Piacenza og blev senere solgt til Dresden. Foto: Raphael Sanzio/IIM
Lyt til artiklen

Vi har hver vores forestillinger, når vi hører ordet engel. I min barndom stod blide hvide versioner fra glansbilleder og kristendomsundervisning for de første synsindtryk.

Senere fascinerede de modne overfrakkeklædte mandlige engle i Wim Wenders’ storbyblues ’Himlen over Berlin’ fra 1987, og siden har englemindretallet i hjemmets nissedominerede julekasse gjort et tvivlsomt forsøg på at højne æstetikken i pyntesæsonen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her