Først mors læbestift, siden egen makeup-pung og godt med effekter i ansigtet. Men måske slår teenageres brug af sminke også igennem i blodet.
Det skriver Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) i sit nyhedsbrev, der omtaler en amerikansk undersøgelse af 20 teenagere.
Ifølge den amerikanske miljøorganisation Environmental Working Group fandt forskerne 16 ud af 25 miljø- og sundhedsproblematiske kemikalier, som man specifikt undersøgte pigernes blod og urin for. Hos hver af pigerne fandt man mellem 10 og 15 af de eftersøgte kemikalier.




























