De har kun boet sammen i tre måneder.
Men er allerede nu klar over, at et bofællesskab med en god ven er den ideelle måde at leve på.
»Der skal rigtig meget til nu, før jeg flytter sammen med en kæreste, for her har jeg en lille familie. Jeg kan vende alt med Jesper, og vi tager os af hinanden uden at have en masse følelser i klemme. Da jeg var syg, hentede Jesper penicillin til mig, og da jeg blev mormor, fik jeg blomster af Jesper, som nu er blevet pseudo-morfar«, fortæller Lisbeth Borg.
Hun er 47 år, arbejder med udviklingshæmmede og flyttede ind i Jesper Brynaas lille rækkehus i Herlev 1. juni.
LÆS ARTIKLEN: Stor gevinst for enlige forældre at bo sammen med andre
De mødte hinanden til et arrangement via dating.dk. Rart med én derhjemme Følelsen af at have nogen at komme hjem til betyder meget for dem begge. »Hvis man bare skal sidde og glo ud i luften, når børnene sover, så er aftenen altså lang. Nu har jeg selskab og en, som jeg kan dele alle oplevelser med. En som er ’livsvidende’, som vi kalder det, fordi vi er hinandens fortrolige og ikke behøver at forklare alt«, siger Jesper Brynaa, 41 år og freelance it-konsulent. Han blev skilt for to og et halvt år siden, og har sine børn, Arn på 6 år og Sif på 4 år, 5 ud af 14 dage. Også de trives godt med ordningen. »Børnene har det rigtig fint med Lisbeth, og de spørger efter hende, når hun ikke er hjemme«, fortæller han. Minder om hr. og fru. Danmark Lisbeth Borg har to voksne børn på 24 og 28 år, så hun nyder at være sammen med småbørn igen. Det er så længe siden, hun har levet sammen med en mand, at hendes børn stadig har svært ved at tro deres egne øjne, når de er på besøg. »De morer sig meget over mit liv, som ligner et hr. og fru Danmark-liv, for sådan har de aldrig set mig«, fortæller Lisbeth Borg og griner. De pointerer dog begge, at bofællesskabet primært skal dække de voksnes behov for socialt samvær. »Jeg er jo en mand, så hygge er ikke min spidskompetence, men jeg kan jo godt lide det. Med Lisbeth får jeg det kvindelige selskab uden alt det fnadder med en kæreste. Jeg har stadig min frihed, for vi har ingen forventninger til hinanden om mad eller selskab. Vi er sammen af lyst, og vi følger med i hinandens liv, men holder ikke hinanden i snor. Vi har alle de positive ting«, siger Jesper Brynaa. Den evige misforståelse Lisbeth Borg supplerer: »Da mit yngste barn flyttede hjemmefra for fem år siden, kom jeg til at bo alene for første gang i mit liv! Jeg blev aldrig god til det. For første gang sad jeg alene og gloede ind i væggen, og det var jeg ved at få knald i låget af«. Trods gode venner og arbejde kan ensomheden godt snige sig ind under huden. »Selv om jeg har en stor vennekreds og laver mange ting, følte jeg mig tit ensom ved at bo alene. Problemet er, at man skal ud ad døren for at være sammen med andre. Det problem har man ikke, når man bor sammen med en anden«, fortæller Lisbeth Borg. Svært for andre at forstå konceptetEr der slet ingen ulemper? »Jo, at man bliver misforstået af andre. Når jeg siger ’hende, jeg bor sammen med’, skal den lige forklares, og folk har tit svært ved at tro på, at vi ikke har et seksuelt forhold, men bare bor sammen som venner«, siger Jesper Brynaa. Det intime liv kan også være en udfordring, tilføjer Lisbeth Borg: »Jeg ville jo ikke have det fedt med at tage en fyr med hjem og have sex hele natten, for det kan jo høres. Men det er en lillebitte ting«. Kan I altid enes om oprydning og rengøring? »Ja. Jeg rydder op, og Jesper roder«, svarer Lisbeth Borg og griner. »Jeg er blevet lidt bedre til at rydde op, for Lisbeth pisker mig. Men det er aldrig noget, vi skændes over. Faktisk har vi ikke været uvenner endnu«, siger Jesper Brynaa. Legerum og swimmingpool
