Den danske tobaksreklamelov forbyder stort set al markedsføring, der vil fremme salget af cigaretter.
Men firmaerne har et lille vindue i loven, der tillader prisskilte på salgssteder og uddeling af vareprøver til relevante ansatte. Det vindue er hverken Philip Morris eller British American Tobacco blege for at åbne på vid gab. Begge firmaer oplyser, at de indgår såkaldte barteraftaler med detailhandel, restauratører og festarrangører for at fremme synligheden af deres produkter. Informationschef i Phillip Morris Rasmus Kristensen forklarer, at arrangører af forskellige fester og events bliver kompenseret for at synliggøre firmaets cigaretter frem for konkurrenternes:
Gratis cigaretter
»I nogle tilfælde bliver barer og festarrangører kompenseret økonomisk i form af et beløb, i andre tilfælde i form af en mængderabat bestående af cigaretter«, siger Rasmus Kristensen.
LÆS ARTIKELTobaksfirma tilbyder gratis cigaretter til studerende






























