For nylig kunne man læse, at Fagforeningen HK får stadig flere henvendelser fra overvægtige, der føler sig presset af chefen til at slanke sig.
Nogle overvægtige fortæller, at de ligefrem føler sig udsat for chikane. Det løber mig koldt ned ad ryggen. Hvad er det jeg har været med til at sætte i gang ved igen og igen at tale om forebyggelse og sundhed? At ’Sundhed på Arbejdspladsen’ skal på dagsordenen, er sikkert, men udgangspunktet skal være den tiltagende sundhedspolarisering, hvor en stor gruppe mennesker defineret ved deres uddannelseslængde har en livsstil, der indebærer én lang nedtur med sygdom, dårlig livskvalitet og al for tidlig død. Ulighed i sundhed kan afhjælpes ved rammer, der fremmer det sunde valg.
Det er oplagt, at arbejdspladsen bør tænke sundhed ind i arbejdsdagen med adgang til sund, men billig kantinemad, sikring af røgfrie miljøer, rygestopkurser, alkoholpolitik, badefaciliteter (der gør det mere attraktivt at cykle eller løbe til og fra arbejde), pauser i arbejdstiden til egen motion, understøttelse af firmaidræt osv.
