Hjælp til børnepasning, tryghed og selskab i alderdommen, tætte relationer, økonomi.
Der er mange gode grunde til at søge tilbage til den gamle familieform, hvor tre generationer boede sammen. De fleste kan stadig finde på flere gode grunde til at lade være, men boligformen er på ingen måde afskrevet.
1 pct. bor med både forældre og bedsteforældre
15.000 børn, svarende til 1 procent af de danske hjemmeboende børn under 18 år, vokser op med både forældre og bedsteforældre, viser analyser fra Danmarks Statistik, der i 2005 dykkede ned i tallene for første og hidtil eneste gang.
Det er mest almindeligt, at midtergenerationen rykker sammen med en af eller begge mandens forældre.
Knap 3.400 kvinder bor med deres svigerforældre, mens 2.600 mænd bor med deres svigermor og svigerfar.


























