Hvis du ikke plejer din cykel så godt, som du måske synes, du burde, er du ikke alene. Alt det med at rense, smøre, stramme, pumpe og pudse får kun få af os gjort. Måske har vi ikke tid, vi gider ikke, har aldrig lært det, går i sort over mekanik eller mangler det nødvendige grej. Men resultatet er det samme: »Hverdagscykler? Nej, dem rører folk sgu ikke«, kommer det bramfrit fra cykelmekaniker Jesper Wyniger fra Alex Cykler, Amagerfælledvej i København.
LÆS ARTIKEL 5 tips til reparation af cykel
Bortset fra dyre racercykler og andre kvalitetscykler er cyklerne generelt i en sørgelig forfatning, når han modtager dem til lapning eller reparation.
»Mange har svært ved at acceptere, at det kan være nødvendigt at åbne pungen. Kommer de for at få en ny slange til deres Bilka-cykel, bryder de sig ikke om at høre, at kæden også trænger til at blive skiftet«, siger Jesper Wyniger.
LÆS ARTIKELNye cykler er fyldt med fejl






























