Den helt rigtige termokande til skovturen eller kaffebordet skal kunne holde kaffen eller theen varm - og være nem at hælde af.
De er de to vigtigste funktioner, hvis man spørger levnedsmiddeltekniker og mejerist ved Karoline's Køkken hos Arla i Århus, Lone Lysdal, der har testet ti meget forskellige termokander for Tjek.
»Det er varme sager, man har med at gøre, derfor er det vigtigt, at tuden er skarp, så strålen bliver tynd og nem at styre«, siger hun.


























