Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Følg med på cyklen i vandland

Ny slags Vandcykel. Motion på spinningcykel eller hydro-rider i et vandfyldt bassin kaldes aquaspinning og adskiller sig fra spinning ’på land’ ved, at man kan gøre flere ting på cyklen som f.eks. stå op eller slippe med hænderne og læne sig frem eller tilbage og på den måde træne balance.
Ny slags Vandcykel. Motion på spinningcykel eller hydro-rider i et vandfyldt bassin kaldes aquaspinning og adskiller sig fra spinning ’på land’ ved, at man kan gøre flere ting på cyklen som f.eks. stå op eller slippe med hænderne og læne sig frem eller tilbage og på den måde træne balance.
Lyt til artiklen

I DGI-byen koster en times aquaspinning en entrebillet til vandkulturhuset, som er 58 kroner for en voksen, men man skal booke tid på nettet, for holdene er efterspurgte.

Man skal bruge en badedragt og et par cykelshorts samt et par gummisko til omkring 100 kroner, fordi remmene på pedalerne kan skære i huden.Til at begynde med føles det ligesom at få vand ned i et ærme: forkert. Man har cykelsko og shorts på og en top, og bagen er placeret godt i sadlen på en spinningcykel, men det hele foregår under vand i et stort bassin. Det virker meget forkert, og det er fristende at sende en tanke til filmen ’Waterworld’, hvor hele verden bliver oversvømmet. Her er det blot DGI-byen, der ligger under vand en mørk novemberaften. Ikke så let som det ser ud Fødderne smutter rundt i pedalerne, og pedalerne har ingen modstand på fra cyklen – man skal kun træne med modstanden fra vandet. Med andre ord: Alt hjuler rundt. Derfor tror man fejlagtigt, at man går en let aquaspinningtime i møde, hvor det måske blot bliver et spørgsmål om teknisk at vinde over hydrorideren, som denne særlige cykel hedder. Dér tager man grueligt fejl. »Så er vi i gang«, brøler aquaspinninginstruktør i DGI-byens vandkulturhus Søren Rune Andersen om kap med den spinningvenlige musik. Ti mennesker med kun hoved og øvre skulderparti oven vande gør nu noget neden under vandet, men det ser ud, som om de bogstavelig talt træder vande. Sværest at sidde på sædet »Hold numsen nede i sadlen«, råber instruktøren og påpeger dermed første og en absolut væsentlig udfordring. Numsen vil af en eller anden årsag gerne flyde op til overfladen, hvorfor det er ret hårdt at modarbejde den. Pludselig er det svært at træde pedalerne rundt samtidig, og man kommer nærmest til at sætte pris på, at der ikke er mere end vandmodstanden at arbejde med. »10, 9, 8, 7 ... og stil jer op og slip med hænderne!«. Søren Rune Andersen tæller taktfast til et forbløffende kreativt intervalprogram. Man kan åbenbart meget på den ellers komplet afpillede spinningcykel. Man kan stå op, læne sig frem eller tilbage, slippe med hænderne og træne balance, koordinere armbevægelser med pedalomdrejninger og køre forskellige tempi. De synlige hoveder i bassinet begynder at tage farve og svede, og der bliver grinet en del på holdet, der fortrinsvis består af kvinder. »Det er effektiv intervaltræning, som samtidig er skånsom mod leddene, og hvis man oven i købet elsker vand, er det lige sagen«, forklarer Søren Rune Andersen. Han har undervist i aquaspinning i fem år, men især det sidste halve år er træningsformen begyndte at mærke en markant stigning i popularitet.
Effektiv træning
Han underviser også skadede idrætsfolk og blandt andet et eliteishockeyhold, når de er uden for sæson, men skal bevare den gode form på skånsom vis. 60 minutters intervaltræning på hydrorideren svarer til at løbe en 10-kilometers tur i et moderat tempo, vurderer Søren Rune Andersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her