36.000 århusianere i Mindeparken og 11.650 fynboere ved Fruens Bøge har løbet DHL i 5 x 5 km stafetløb for firmahold.
Begge byer har udvidet med en ekstra løbsdag, alligevel har de kunnet sælge alle startnumre uden problemer. Også Aalborg har solgt alle løbsnumre - og i København er der kun enkelte ledige pladser.
»Vi havde sat loftet til 36.000, og det har vi nået«, siger Erik Laursen fra Aarhus Motion, der holder DHL i dag, onsdag og torsdag.



























