»Det ved jeg ikke«, svarer Cilie Aniella Jørgensen, når man spørger hende, hvorfor hun står sammen med sine kammerater fra Randersgade Skole, parat til olympisk indmarch med sambaorkester, faner og støvregn. Veninden Thea Henriksen træder til:
»Min mor sagde, at det er noget med et møde, hvor folk komme fra alverdens lande for at finde ud af, hvor man skal holde Olympiade«.




























