Fitnesskunder løber langrend

Lyt til artiklen

Den er lidt ligesom en romaskine.

Blot er der to snore i stedet for en. Hver snor går til en skistav, og så kan man ellers stage derudad og drømme sig til Norges løjper, mens man står i fitnesscentret.

GUIDE Sådan vælger du rulleski

»Den giver alt det, som folk efterspørger. God konditionstræning, stærke mavemuskler og core-stabilitet, samtidig med at du får strammet bagsiden af mormorarmene op«.

Sådan siger den ene af de to udviklere, læge og idrætsmand Ulrich Ghisler, der har været træner for det danske landshold i langrend og triatlon – og læge for det svenske langrendslandshold.

LÆS ARTIKELRulleski skåner skadede løbere Ulrich Ghisler fremviser maskinen i fitnesscentret Impuls i Holte nord for København, der har købt to, og det har faktisk betydet en tilgang af nye kunder, der står på ski, og som trænger til træning, også når de ikke kan komme på sne. Udviklet af landsholdsløber Maskinen er udviklet af landsholdsløberen Jonas Thor Olsen, der netop har klaret kvalifikationskravet til OL i Vancouver om to måneder. Han fremstillede en prototype til sin ingeniøreksamen på DTU, og i maj kunne han og Ulrich Ghisler så præsentere 100 styk Thorax Trainer, hvor Thor og thorax, lægelatin for overkroppen, går op i en højere enhed. »Den er udviklet af skiløbere, og derfor er vi kommet langt med at give en rigtig skifornemmelse, når man træner. Det samme glid og den samme følelse, når du kaster armene igennem i et dobbelt stavtag«. »Det er godt for skiløberen, men også folk, der aldrig har været i nærheden af langrend, kan mærke, at det føles ’rigtigt’, og med tallene på computerskærmen får du en helt præcis viden om, hvor effektivt du har arbejdet«, siger Ulrich Ghisler. Skimaskinen er den nye bodybike
Han håber, at skimaskinen vil blive et tilbud i centrene på linje med spinning, som han selv var med til at introducere i Danmark i midten af 90’erne. Dengang arbejdede han for Steen Isaksen i Shape i Lyngby.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her