»Nu skal den have alt, hvad den kan trække«.
Sådan er der mange danskere, der tænker her i januar, hvor nytårsforsætterne bliver udlevet på romaskiner og løbebånd i fitnesscentre rundt om i landet.
Men de gode intentioner kan give smertende baller, ømme knæ og i værste fald føre til skader, der tager lang tid at rette op.
Læg ikke for hårdt ud
Især, hvis man lægger for hårdt ud og ikke er vant til at røre sig, fortæller lektor på Fysioterapiskolen i Skodsborg Pernille Thomsen.




























