Godt nyt til københavnske løbere.
Specialbutikken MarathonSport har stillet et væskedepot op ved deres butik nær Søpavillionen.
Tap dig et køligt glas Squeezy-energidrik, når du passerer butikken på hjørnet af Åboulevarden og Rosenørns Alle. Det er gratis, og det eneste, butikken beder dig om, er at smide kruset i en skraldespand. Servicen vil være at finde, så længe vejret er så varmt.




























